Åbrinkvej i Århus

Grundvandssænkning i forbindelse med udførelsen af et kloaksystem

I Haveforeningen Åbrinken i Viby har vi udført grundvandssænkning i forbindelse med udførelsen af et kloaksystem. De nye kloakrør er sat i en dybde i 3 meter under terræn. For at holde området tørt under arbejdets udførelse, er der grundvandssænket til 4 meter under terræn.

Arbejdet med grundvandssænkningen har omfattet etablering af i alt 25 sugespidsanlæg, hvilket svarer til opsætning af 500 sugespidser i en dybde af 4 meter under terræn. Vi har installeret 3 sugespidsanlæg på stedet, der er kørt på rullende skift indtil afslutningen af projektet, som samlet har bortledt op mod 30 m3 grundvand i timen.

Området omkring Åbrinken har tidligere været anvendt som genbrugsstation og derfor kan grundvandet indeholde forurenende PAH-komponenter. En stor del af opgaven har derfor været at sikre en grundig oprensning af grundvandet, førend det er pumpet videre til rensningsanlægget.

I processen har vi arbejdet med forskellige discipliner inden for oprensning. Vi har bl.a. etableret et vandbehandlingsanlæg, som består af en sedimentationscontainer med grus og iltningspyramide samt en sedimentationscontainer med papirfilter og et kulfilter. I første omgang er vandet ledt gennem sedimentationscontaineren med iltningspyramide og grus, for herefter at blive ledt videre til sedimentationscontaineren med papirfilter. Rensningsproceduren har til formål at oprense vandet for okker, slam, jord og sand. Herefter er vandet ledt til kulfilteret, som renser vandet for skadelige PAH-komponenter inden vandet til sidst er pumpet videre til rensningsanlægget.

Arbejdet med grundvandssænkningen omkring Åbrinken har været udfordrende, da det har været svært at mobilisere maskiner på grund af de trange pladsforhold mellem kolonihavehusene. Under normale omstændigheder ville man have anvendt en lastbil med kran og sneglebor til forboring af huller til sugespidserne. Da lastbilen var for bred til at kunne køre på områdets smalle stier, valgte man at påsætte snegleboret på en gravemaskine for at kunne løse opgaven.

Til trods for at finde alternative løsninger for at kunne udføre arbejdet, er opgaven løst med stor fokus på sikkerhed og overholdelse af tidsplaner.

Arbejdet er påbegyndt i Februar 2022

Skal vi holde området tørt på dit næste projekt?

Kontakt os allerede i dag og hør nærmere

Er du i tvivl om ansøgningersfrister, grundvandsopsætninger, priser eller noget helt fjerde, så er du altid velkommen til at give os et kald eller sende os en mail.

Vi gør alt hvad vi kan for at give dig en hurtig tilbagemelding.