I Esbjerg har vi grundvandssænket i forbindelse med udførelsen af et havvandsindtag på Østre Forhavnskaj for DIN Forsyning.
Arbejdet med grundvandssænkningen har omfattet flere forskellige discipliner. Vi har bl.a. installeret dykpumper i 7 filterboringer, hvor pumperne er udstyret med vandur som en kontrolforanstaltning til den oppumpede vandmængde. Desuden har vi installeret loggere på yderligere 6 pejleboringer. Vi har som en del af opgaven opsat af vandbehandlingsanlæg, som består af en sedimentationscontainer med grus og iltningspyramide. Formålet med vandbehandlingen er at rense grundvandet for okker inden det udledes til havet.
Ifm. arbejdet etablerede vi de nødvendige ledninger over og under terræn med henblik på tilkobling af filterboringer til vandbehandlingsanlægget. Dette for at pumpe og bortlede op imod 20 kubikmeter grundvand i timen fra byggegruben og ud i havet.
Enkelte af de filtersatte boringer dækkede vi af med køreplader for at sikre en kontinuerlig drift af grundvandssænkningen. Med kørepladerne har vi sikret både materiel men også fremkommelighed på pladsen. Grundet en projektudvidelse var det nødvendigt at etablere 4 ekstra dybe pumpeboringer til cirka 10 meter under terræn, samt opsætte 2 sugespidsanlæg for at holde grundvandsspejlet under det ønskede niveau i byggegruben. På denne måde blev der skabt et tørt og sikkert arbejdsmiljø på pladsen.
Arbejdet er udført i December 2021
Er du i tvivl om ansøgningersfrister, grundvandsopsætninger, priser eller noget helt fjerde, så er du altid velkommen til at give os et kald eller sende os en mail.
Vi gør alt hvad vi kan for at give dig en hurtig tilbagemelding.
BL Grundvandssænkning
Norgesvej 49A
6100 Haderslev
BL Grundvandssænkning
Grindstedvej 24
7190 Billund
BL Grundvandssænkning
Kølkærvej 59
7400 Herning
BL Grundvandssænkning
Tingager 2, Øster Hornum
9530 Støvring
BL Grundvandssænkning
Handelsvej 20
5260 Odense S
Hos BL Grundvandssænkning dækker vi hele Danmark i arbejdet med grundvandssænkning.
Vi har afdelinger i Aalborg, Haderslev, Herning, Billund og Odense og kan løse både små og store grundvandsrelaterede opgaver i hele landet. Kontakt os for at høre nærmere.